Giles Martin har gjort det igen!

Det er tredje gang jeg sidder med mine to Beatles-partnere og pre-lytter til et Giles Martin nymix af et Beatles-album. I 2017 var det "Sgt. Pepper", i 2018 var det "The Beatles" aka det hvide. Og på denne september-efterårsformiddag er det "Abbey Road".
De to jeg lytter med er Thomas Hemdorff, der er i plade-branchen og Arno Guzek, formand for den danske Beatles-fanklub.

Vi lytter alle tre koncentreret, stopper af og til for at sige noget til hinanden.
I det følgende skriver jeg om nogle af mine reaktioner på det nye mix.

af Per Wium, musikjournalist


Come together

Vi er i gang. Jeg noterer på min blok at bassen er lige lovlig høj. Den note kommer på papiret et par gange.
Og så noterer jeg - som de forrige år - at alt står tydeligere end nogensinde før.

Også sammenlignet med REMASTERED-mixene fra 2009.

Something

Strygere står flot. Der er "luft" i mixet af denne dejlige, dejlige sang. 
Jeg sender en stærk og venlig tanke til Giles.

Oh darling

Vokalen har altid været markant og intens på sangen - også på vinylen fra 1969 :-)
Nu står den knivskarpt og med ny effekt på. Brugen af effekter kommer jeg tilbage til. Det lyder godt, det her.
Jeg sidder og tænker på om McCartney selv hører det nye mix. Mon dog ikke?
Det må være mærkeligt for ham at høre sin vokal SÅ stærk og fremhævet, mens hans stemme de senere år har nærmet sig et kritisk svagt niveau. Det tænker jeg på....

Og sikke man kan høre baggrundsvokalerne!

I want You


Wow, det store outro-stykke står meget, meget stærkt. Næsten voldsomt. Det er jeg godt nok vild med.
Men også her - bassen lige høj nok.


Because

Klokkeklar. Sådan skal den lyde. Og de doblede tre-stemmige kor klinger så englene synger.

You never give me your money

Jeg har altid syntes at den smukke indledning stod lydmæssigt lidt svag og bleg. Det syns jeg stadig at den gør. Måske er der for lidt at tage af på de gamle bånd. Jeg har ikke teknisk forstand, jeg gætter.

Mean mister Mustard

Chok! Simpelt hen chok!
Den har fået een på hatten, tak for kaffe hvor er det fedt. Det er sjovt at det lige er dén, men det er det altså. Jeg sender igen taksigelser til Martin den yngre.


She came in through the bathroom window

Mit yndlingsnummer på albummet. SÅ veloplagt, så meget drive - og en herlig tekst.
Den er ikke blevet bedre - men den lød også fantastisk allerede i 1969  :-)


Golden slumbers

Den står flot!
Men jeg har i 50 år syntes at selve ordene "Golden slumbers" var for kraftige (og overeksponerede) - det syns jeg stadigvæk..


Sammenfatning

Bassen er lidt for høj på flere af numrene. Især de steder, hvor McCartney spiller to-stemmigt på instrumentet. Det gør han allerede fra og med slut-akkorden på "All my loving" og her på "Abbey Road" gør han det ret meget. Især på "Come together" og "I want You".

Der er - som jeg hører det - lagt en del effekter på rundtomkring. Det er fint med mig, men egentlig også ret modigt. Hvad vil puritanerne sige?  :-)

"Stærkt lydbillede" er den overskrift jeg vil give, når jeg i den kommende tid blir interviewet om mit indtryk af det nye mix. Dejligt at kunne sige det. Dejligt at Giles Martin og hans team er så gode.






































Kommentarer